Familien Langkjær Nielsen i Boston, MA 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retur til forsiden

Projektet

 

 

 

Idéen fødes

 

For ca. 2½ år siden, sensommeren 2007, fik vi pludselig udlængsel. Vi ved ikke rigtigt, hvor det kom fra, når vi i grunden har et godt men måske også et lidt traditionelt familieliv med børn, hus og have, arbejde og en gang imellem lidt tid til egne fritidsinteresser. Men da vi lod tankerne arbejde kom det frem, at det var eller er ønsket om mere fælles tid sammen i familien omkring andet end at hente i 'fritteren', kørsel til baskettræningen, lektier etc. –ønsket om tid til fordybelse i fælles interesser, men også egne interesser, at komme væk og klare hovedet - sammen!

 

Vi drøftede mulighederne for et langt udenlandsophold. Ingen af os havde umiddelbart mulighed for at arbejde i udlandet. Eller for at tage orlov for den sags skyld. Vi havde tidligere været på en rejse til New Zealand. Dengang var Anders og LouLou henholdsvis 5 og 3 år, og det var 5-6 intense uger med megen rejseri. Nu var de blevet 9 og 7 år, og vi mente, at en rejse skulle have en anden karakter, et meget længere forløb og med mulighed for at komme et par spadestik dybere end i New Zealand og få oplevelserne helt ind under huden. Samtidig ville vi tage hensyn til Anders’ kommende konfirmation, så derved gav tidspekspektivet sig selv.

 

Ud over den fælles oplevelse, ville vi også gerne give vore børn en mulighed for at komme i en ny og fremmed skole i et andet land, med alt hvad det indebærer af nyt sprog, nye venner, at se andre måder at leve på og forhåbentlig at blive mere åbne for det ’fremmede’ – at give Anders og LouLou lysten til senere at rejse ud alene, når de når den alder, hvor det er muligt.

 

For os selv var der ikke nogen klar målsætning, ud over ovenstående. Men hvis muligheden for at dyrke nogle af vore interesser, på det sted hvor vi kom til at slå os ned, ville det være rigtig godt.

 

 

Boston, MA, U.S.A. 

 

Efter kort tid stod det klart, at vi ville fokusere på U.S.A., det forjættede Amerika, landet der har så meget at byde på samt et utrolig venligt og imødekommende folk. Og ikke mindst et sted, hvor både Anders og LouLou kan være med sprogmæssigt. Tankerne gik nu i retning af hvor, hvornår og hvor længe. Vi besluttede, at tage på en lille rekognisering. Vi havde tidligere været på rejse rundt i dele af U.S.A. og bl.a. Californien, hvor San Francisco havde givet os lysten til at komme tilbage. Men når man nu skulle til U.S.A. trak New York City selvfølgelig meget. Hvem kan ikke tænke sig at bo i The Big Apple - bare en tid? En af verdens byer, hvor pulsen er højest - døgnet rundt! Endelig havde vi også fra flere sider hørt så meget godt om Boston i Massachusetts. Derfor tog familien afsted på efterårsferie i 2008 for at besøge New York, med fokus på Brooklyn, og derpå videre nordpå til Boston.

 

Anders og LouLou kendte ikke til den skjulte dagsorden, før vi en af de sidste dage tog hul på emnet. "Om de kunne tænke sig at prøve at bo og leve i U.S.A.?". Svaret var et klart ja, uden at de dog havde tænkt hele tanken og konsekvenserne til ende. Og da vi skulle til at vælge hvilken by, vi ville foretrække, var der ikke længere tvivl. LouLou mente ikke, at man kunne bo i en kæmpe by, som kun består af hoteller, hvor man spiser morgenmad på gaden og selvom folk er flinke synes de også altid at være meget travle. Og prisniveauet for en god, fornuftig bolig til familien i Brooklyn viste sig at være meget, meget høj. Nu var Boston heller ikke helt billig.

 

I Boston syntes atmosfæren og tilgangen til ’the bostonians’ at være let og uhøjtidelig. Man kunne mærke, at det var en stor, gammel og traditionsbunden uddannelsesby, dvs. mange unge mennesker, mange tilbud og med et europæisk tilsnit, der gælder for store dele af New England, som Massachusetts er en del af. Vi var solgt, så Boston blev byen – og heldigvis kun 3½ time væk fra en week-end i New York. Endelig for en basketball-familie er det ikke helt uvæsentligt, at byen også har Boston Celtics, mange gange NBA-mestre og regerende mestre, da vi var på besøg. Men også Red Sox (baseball) og Bruins (NHL - hockey) og med lidt god vilje også New England Patriots (NFL – amerikansk fodbold). Så sportslige traditioner er der nok af.

 

 

Hvordan kan det lade sig gøre?

 

Mens vi var på ferie i 2008 buldrede finanskrisen afsted, og som ejendomsejer og –udvikler var efteråret bestemt ikke en god tid. Men krisen afstedkom et ønske om, at vi i vort firma ville få ro på udviklingen, sætte en række projekter på stand by og afvente og se udviklingen i verdens gang. Derfor var tiden også i denne henseende passende for at lette anker nu.

 

Med en gammel aftale om, at hvis vi rejste ud, skulle min bror og partner styre 'butikken' på det daglige ledelsesmæssige niveau, mens vi var væk. Når vi kom retur, skulle samme tilbud selvfølgelig gælde ham og hans familie. Dog rejser vi under den forudsætning, at jeg fortsat arbejder med en række opgaver, som kan håndteres i U.S.A. via nettet og telefonen.

 

Og for Susannes vedkommende blev jobbet varslet opsagt mere end et år før, så der var god tid og mulighed for en omlægning af rutiner og opgaver, så funktionerne kunne fortsætte på bedste vis efter afrejse.

 

Derpå blev datoerne for rejsen sat - udrejse i vinterferien 2010 og hjemrejse i efterårsferien 2010.

 

 

Så er vi klar ...

 

Efter vi fik alle papirerne på plads ved ambassaden, så vi kan søge et 8 måneders turistvisa, når vi lander i Boston Logan Airport, har vi nu lejet et hus på ca. 2.000 sq.feet (ca. 185 kvm.), i et roligt kvarter i Chestnut Hill, Boston, godt 10 km.’s kørsel fra DownTown. På nettet ser huset fint ud, men det kan alt jo komme til, så vi er spændte på, hvad vi ser, når vi kommer frem.

 

Med kun ca. 400 mtr. til den lokale skole, Baker School, en public school som både har elementary og junior high, tror vi, at vi har sikret Anders og LouLou en ny spændende hverdag. Skolen er karakteriseret ved, at ca. hvert 3. barn ikke har engelsk som hovedsprog i hjemmet, og derfor er vant til at tage hånd omkring en indskoling.

 

Endelig har vi fået flybilletterne på plads, som går via Keflavik med Icelandair, og lige nu har vi et par uger til afgang. Der er nedtælling i familien og vi glæder vi os meget, men er også spændte og måske lidt nervøse for hvad vi går ind til …

 

 

--- o ---

 

 

Herfra vil der komme en række indlæg på vor blog, der vil fungere som vor dagbog, hvor vi vil beskrive vore oplevelser i Boston og ferier rundt om i landet.

 

 

4. februar 2010 

 

 

LouLou & Anders

 

Susanne & Jens